2010 Concert Schedule

Jul 1: 18:00-22:00, Næstved City Night

Jun 11-13: Carnival in Copenhagen
at Fælledparken

May 6: 17:30-19:30 Parade in Copenhagen
from Kampmannsgade, Copenhagen; organized by Selskabs- og erhvervsstyrelsen

Apr 19: DM i Badminton
KB hallen Frederiksberg

Mar 26: Operaen, Christiania

Feb 24 - Mar 13: Carnival in Rio de Janeiro
Santa Teresa, Rio de Janeiro, Brazil

Feb 13: Rejsemessen
At Bella Centeret, Job for TAP

Jan 29: Concert at Global
Global Scenen Copenhagen

 

 

 

Hvem er vi?

"A Banda", der på portugisisk slet og ret betyder "orkesteret", blev dannet i april 1982, som en udløber af en sammenspilsgruppe under Den rytmiske Aftenhøjskole, med omkring 50 personer der alle kendte hinanden mere eller mindre.

Deraf den lidt rå, men hjertelige tone i orkesteret. En langt overvejende del af grundlæggerne havde desuden rødder i '68 - heraf det anarkistiske islæt, der den dag i dag er fremherskende. I dag er der endnu få af de gamle fra '80, der er aktive. Første gang A Banda optrådte offentligt var til det første københavnske pinsekarneval i maj 1982. Antallet af aktive musikere har igennem årene svinget omkring de 40-75.


Tilholdstederne har været ydmyge lokaler i de københavnske brokvarterer Vesterbro og Nørrebro samt Frederiksberg. I dag foregår øverne i Østerbro Medborgerhus, Århusgade.

Ud over mange forskelligartede jobs som byfester, havnefester, karnevaller og festivals; fester i skoler, børnehaver, foreninger, jubilæer, sportsklubber og firmaer overalt i Danmark har A Banda jævnligt optrådt i udlandet: byfester i Sverige (Gøteborg, Karlshamn, Uppsala, Norrkøping, Helsingborg, Landskrona, Nybro, Falkenberg, Malmø og Värnamo), Schweiz (Biel/Bienne), Italien (Viareggio), Tyskland (Köln og Braunschweig) og sidst men ikke mindst: Brasilien, til karneval i Olinda i årene 1990, '92, '94, '96 samt i Salvador, Bahia såvel i '98, 2000 som i 2002: Carnaval 2002 i Pelourinho. I 2005 tog vi tilbage til Pernambuco og deltog i karnevalet såvel i Recife som Olinda.

Flere gange har A Banda optrådt i medierne: DR TV, DR2, DR, TV2, TV3, Kanalen, Berlingeren, Jyllandsposten, Aktuelt, Politiken samt utallige lokalaviser. I Brasilien har A Banda altid været godt dækket af landsdækkende aviser, radio samt tv-stationer som TV Globo (Fantástico), Educativa, Manchete, Bandeirante m. fl..

Den daglige ledelse

Selvom autoritet er et uønsket begreb i A Banda, så forestås den daglige ledelse af Forretningsudvalget, F. U. Det består af 5 medlemmer og 2 suppleanter, der alle vælges for et år ad gangen af generalforsamlingen i oktober.

F. U. mødes ca. hver 6. uge og varetager alt det formelle som ansættelse af lærere, regnskab, markedsføring, booking, lokaler, udsendelse af medlemsblad, div. arrangementer etc.

Andre funktioner kan varetages af alle medlemmer: Boogieman, indkøb, chauffører, dansemester, nøglebarn, booker, adressekartotek, homepage, oprydning med meget mere.

A Bandas Sammensætning

A Banda består af tre grupper:

  • Rytmegruppen, der består af trommegruppen Surdo, Repinique, Caixa og Timbau samt percussion-gruppen Tamborim, Pandeiro, Ganza, Agogô, Cuíca og Triangulo. Ialt ca. 25 medlemmer.
  • Blæsergruppen består af Klarinet, Sopransax, Altsax, Tenorsax, Trompet, Basun og Sousaphon, ialt 17 musikere.
  • Sidst men ikke mindst er der de (dejlige) dansere, der præsenterer såvel samba, samba-reggae og frevo. Antallet ligger i øjeblikket på ca. 20 dansere.

Sæsonen

Sæsonen starter i september måned med øvere hver anden søndag suppleret med ekstra-øvere. Der er ikke mange jobs i efteråret og vinteren, men det tilstræbes at optræde min. 5-6 gange for at holde gejsten oppe. Her er det dog grunden bliver lagt til sommerhalvårets udskejelser.

Året har mange højdepunkter. Her skal nævnes de meeeget traditionsrige: Generalforsamlingen i oktober, julefrokosten i december, medaljeuddelingsfesten i maj og sommerfesten ved Palle's svømmepøl i august.

Højsæsonen går fra maj til august - i denne periode har vi de fleste jobs, omkring 35. Byfester, festivals og karnevaller - de fleste af dem uden for København, mange af dem i Sverige.

I lige år starter højsæsonen allerede i februar måned, når A Banda tager på 3 ugers turne i Brasilien, afsluttende med deltagelse i det traditionsrige karneval i Olinda, Pernambuco eller i den gamle hovedstad Salvador i delstaten Bahia, hvor verdens største gadekarneval udfolder sig.

Økonomi

Det koster penge at være medlem i A Banda: Kontingentet er 3 gange 200 kr. om året og forfalder 1. februar, 1. maj samt 1. november. Kontingentet går hovedsageligt til lærerlønninger, lokaleleje samt andre faste udgifter.

Udgifter til dragter dækkes delvist af medlemmerne. På nær de store trommer spilles der udelukkende på egne instrumenter. Indtægterne i form af honorarer til de forskellige jobs balancerer normalt med udgifterne. De fleste penge går som regel til dragter, transport, kost og logi til turnéerne samt vedligehold af fælles instrumenter, sminkekasse, faner mv.

Hvordan hyrer man os?

Hvis du ønsker at A Banda optræder for dig, hvadenten det er til en privat fest eller en byfest, kontakt da en af følgende medlemmer:

De vil være glade for at forsyne dig med alle nødvendige oplysninger, herunder priser mv.

Hvordan bliver man medlem?

A Banda er en forening . Vi gør ingen forskel hvad angår køn, nationalitet, alder, religion og/eller race. Hvis du holder af brasiliansk "gademusik", kan lide at have det sjovt og kan spille på et relevant instrument (eller har lyst til at lære at danse), så besidder du sandsynligvis de nødvendige kvalifikationer for at blive medlem.

Nye medlemmer går ind i en hård periode med indlæring af repertoire, breaks m.m. Repertoiret består af ca. 40 numre alt efter sæsonen - dog koncentrerer vi os til dagligt omkring 25-30 numre.

Vi forventer, at nye percussionister mestrer det grundlæggende spil på deres instrument. Nye medlemmer af blæsergruppen forventes at være habile musikere.

Orkesteret mødes 2-4 gange om måneden til den obligatoriske "øver", hvor undervisningen forestås af to professionelle lærere, en til rytme og en til blæsere. Undervisningen omfatter det gældende repertoire samt instruktion i nye rytmer og melodier.

Der indøves ca. 4 nye melodier pr. år. Lærerne sørger for at orkesteret får den bedste musikalske dynamik og lyd med de forhåndenværende instrumenter. De har ansvar for sammenspillet og det musikalske lydbillede. Til øverne samt på jobs fungerer de desuden som dirigenter.

Fremtiden

A Banda har de sidste år været igennem en positiv udvikling, især hvad angår det musikalske. Ud over en konsolidering af de musikalske kvaliteter er der flere ønsker til den nærmeste fremtid:

  • Styrkelse af orkesterets fælleskab
  • Styrkelse af medlemmernes tilhørsforhold
  • Fortsat styrkelse af dansergruppe
  • Sikring af fremtiden gennem optagelse af nye talenter
  • Øgning af kendskabet til A Banda i bredere kredse gennem øget markedsføring
  • Optagelse af demo-video
  • Opdyrkning af nye markeder for orkesteret